14,2 kg fordelt på 120 cm til Dansenegeren.
Torsdag aften havde Dansenegeren fået sig forvildet til Gudenåen i kampen om at trille årets laks på land. Fiskefeberen skal godt nok være i top, hvis man vil gå glip af Hortons Sagaen afsnit 900 i flimmerkassen, men lige denne aften skulle det vise sig at være en okay begrundelse. Dansenegeren der ellers er en af udbryderne fra klubbens ”only fly ” koncept, havde fået listet en mærkelig flue ved navn Niels Master ud over et stykke å, hvor en laks i overfladen netop havde haft noget, der mindede om synkronsvømning for begyndere. I tredje kast hvor Niels Master fluen fik lov at synke, var det som om bunden hang i, men to hårde ryk i banditten gav hurtig anledning til andre tanker! fisken gik underligt tungt, uden egentlig at tage udløb. Tankerne gik hurtig på, om det kunne være Nap Hans der var på spil, men efter et haleror fra en boeing 737 pludselig stak ovenud af vandspejlet, kom der hurtigt galoperende og danselystne svedperler på panden. Efter en bemærkelsesværdig kort fight på 5-6 min, blev den kære laks forsøgt nettet, men med halvdelen af fisken dalrende ovenud af nettet, var der ikke andet for end at holde på hat og briller og springe på røven i åen. Fisken blev landet, og et jubelorgie større end da et klubmedlem uddelte gratis hindbærsnitter, brød ud i vildelse.






den er godt nok stor, til lykke med den. Vi må have lagt det mønster ud, så vi andre også kan binde sådan en Nils Master.