Det kan være et stort sats at fjolle rundt i Carribean midt i ”hurricane season”, men falder alle brikker på plads, kan der være serveret fiskeri og rom i verdensklasse på et sølvfad. Apropos sølv, så var det på denne tur de store sølvfarvede tarpons fra Belize, Don Puch, Lones Fætter og Lusk sammen med 7 andre danskere og 2 svenskere skulle satse 8 dages fiskeri på. Kombinationen af det bedst tænkelige vejr, de bedste guider og en flok gutter der formåede at ligge noget kabel ud (i medvind) med #12 og 10, skulle vise sig at være en giftig men også en særdeles velbehagelig cocktail. Intet mindre end 60 til 70 krogede tarpons tog udløb, jumpede og ruskede muskuløse og voldsomt i det tunge grej, så ens anatomiske indre efterfølgende skulle undersøges for knoglebrud. Som en bonus til minderne var det de højeste antal krogede tarpons i Belize i 25 år. Mest bemærkelsesværdig var det, at det var de tre Bombay kegler, der stod for 50 % af fangsterne, der findes vel næppe en naturlig forklaring? Alle tarpons der blev foreviget på foto, lå imellem 40 og 95lbs. med en gennemsnitsstørrelse lige omkring de 65lbs. De mange tarpons gav også anledning til en ”hviledag”, hvor det lettere grej kom i aktion. Her blev det til permit, bonefish, ladyfish, barracuda, jacks, rom og cola og en masse andre arter. En del bonefish kom dog kun op i halve størrelser, eftersom glubske barracudaer havde taget deres del af kagen. Ud over de tre Bombay gutter så bestod det vellidte hold af Lasse Gormsen, Nicklas Vestergaard, Jacob Blotter Juul, Søren Kaspersen, Anders Larsen, Morten Nielsen, Thomas Søbirk og de to svenske brødre Johan og David Galke.
Længere og fyldig artikel om turens vilde fights, overlevelses teknikker dagen derpå, humoristiske øjeblikke og ikke mindst en masse billeder vil komme på den nye BombayFly hjemmeside.






Glæder mig til mere og flere billeder
Jævn pæn høstsild der!!