7. november. Så er årets sidste klubtur i hus, og den benhårde kamp om klubmesterskabet er slut. Den sidste tur foregik i Mariager Fjord, hvor de blanke overspringere skulle jagtes med livet som indsats, for at skrabe de sidste point i hus. Kagemund og Tømrer sov over sig, og var fra starten af på røven, da det giver flere minus point i klubregi, end hvad en rockerpræsident i bikini, ville få af hans medlemmer. Velmødte var Mørkøre, Palland, Rødvin, Ruthsultenkut, Piskost og Lusk, der alle lod deres flueliner vælte rundt i vinden, som det var Simon Ammitzbøll på en fodboldbane. Det tætteste det kom på fisk i dag, var en sølle undermåler, der stak af fra Mørkøre, lige inden den skulle have kys og kram, og kæles for på undersiden af buen. Lusk mente godt nok, han havde været i kontakt med en enorm kæmpe skrubbe, men det var nok en god røver, der skulle dække over spørgsmålet om, hvorfor hans stang var knækket. Mørkøre får et point for dagens detalje, eller detalje og detalje, han får det for ikke at have ødelagt noget hele dagen –kartoffel kartoffel, som nogen også siger det. Ved hjemkomst kunne klubmesterskabet gøres op, til hvilke medlemmer der tilhører Danmarks ubestridte storfangere, samt klubbens ultimative storfanger og rette ejer af bombay pokalen….
Slutstillingen 2009
- 146 point Lusk
- 75 point Palland
- 63 point Fiskemaskinen
- 50 point Molle Lykkehjul
- 46 point Piskost
- 24 point Mørkøre & Lones Fætter
- 21 point Knas & Mong
- 12 point Rødvin
- 10 point Pip
- 06 point Tønde, Fynbo, Ævlebævle, Abramovich, Ruthsultenkut
- 05 point Dansenegeren
- 0 point Pivart, Junior, Tusse, Peter Fup, Mindstemål, Vindøje, Danser Med Whisky, Arrest Arne, Diller, Marmeladeansigt, U534, Goggen & Bombarda Frank.
- -3 point Krølle
- -5 point Fætter
- -6 point Kok
- -9 point Wolle
- -11 point Halv Grillkylling
- -15 point Bobby & Farlige Frank
- -19 point Tømrer
- -22 point Kagemund
- -24 point Bumsen





