Tømrer i ren efterårsidyl
Dagens største naphans
25. oktober. Hvad gør man, når man har noget af Danmarks bedste geddevand lige i baghaven? Man planlægger selvfølgelig en gedde tur, til den anden ende af landet. Dagens klubtur gik til Karlsgårde sø, der ligger et støvlekast fra Varde. Rygterne havde gået om kæmpe gedder, der holder søen fri for blishøns, så det var fuld af begejstring Fiskemaskinen, Lones Fætter, Mong, Dansenegeren, Mørkøre, Fætter, Tømrer og Lusk tøffede sydover kl. 05.30. Lones Fætter havde dog glemt at stille uret en time tilbage, så fiskemaskinen var blevet banket op en time tidligere end planlagt, det må give et point for dagens detalje. I den lille flække Sig, hvor konerne banker deres mænd, og naboerne ikke er længere ude i stamtræet end kusiner og onkler, skulle der købes dagkort i den lokale brugs. Dagens første problem, 8 medlemmer havde fiskefeber og der var 20min. til de åbnede. Så da personalet til deres store overraskelse, så der stod det dobbelte af byens indbyggertal og ville ind før tid, med et råben og skrigen om det ikke var i dag, der var køtilbud på appelsiner til en krone, var det med øjne så store som Pamela Andersons bryster, at brugsuddeleren åbnede dørene i en fart. Fremme ved søen blev grejet rigget til og de næste problemer dukkede op. Dansenegeren havde glemt sine åre til hans pontonbåd og Fætter havde ingen waders med, men hvad værre var, han havde kun en ramme pilsner tilbage. Det hele endte med Dansenegeren kom på vandet, kun med svømmefødder og Fætter gik på skovtur med lommerne fulde af de grüne. Søen så ret interessant ud, men efter de første tusinde kast ikke gav pote, var der udsigt til en dag, hvor der skulle kæmpes i bund med de grove tacklinger, for at få fiskelugt på nallerne. Endelig var der jubelbrøl og formandsdans midt på søen, Lusk havde nappet dagens første gedde, der ikke kunne stå for 40,- flash. Endelig var der lysere tider i sigte, men men men drømmene blev aldrig til virkelighed, og endnu et par hæftige timer skulle der gå, før der igen var fest og farver. Denne gang var det Mong, der fik sagt daw til naphans og kort efter, fulgte Fiskemaskinen trop, ved at nappe fire stykker næsten lige i træk, inden Lusk takkede af, med en af dagens sidste. Dagen skuffede meget fiskemæssigt, men det gode humør kunne der ikke pilles ved. Det kunne der til gengæld ved stillingen, der nu lakker imod en spændende slutspurgt med hård kamp om de sidste point, for at komme på podiet i klubmesterskabet.
Kan en musling inhalere en stor flashflue, var det nok dem, der havde gumlet gedderne
Fiskemaskinen pakker om og om igen, nøjagtig som super best
Selv det forbudte kneb ”medister” kunne ikke lokke gedderne frem









