22. oktober. Hvis man synes det er noget dynd, når hunden vrider sig ud af sit halsbånd, for derefter at stikke af, så skulle man prøve at være forældre til Junior, og opdage man igen havde glemt at låse døren, så knægten atter engang var stukket af. Det vil ingen ende tage, knægten laver det ene skandale togt efter det andet, dag ud, dag ind. De sidste par dage, er smutturene gået til Sunes bodega og i åen efter både laks og havørreder, med et eksemplar af den førstnævnte på 4,5kg., som den største. Og som Junior selv nævner det, hvis der er nogen der synes fiskene er lettere farvet, kan det måske være kontrasten på skærmen, der skal stilles lidt ind.







