26.-28. Juni. Nogen kalder det svingerklub, Bombayfly kalder det sommerfest. Randers Sportsfisker Klub havde været så venlige, at leje deres hyggelige klubhus ud, i Gjerrild, til en hyggelig weekend med fiskeri og røverhistorier. Denamarka viste sig fra sin bedste side, med bragende solskin og skyfri himmel. Krølle, Tømrer, Piskost, Molle Lykkehjul, Pip, Lones Fætter (Guru) og Lusk, havde lørdag fået fedtet sig andre steder hen på Djursland, idet vinden var i øst. Krølle og Lykkehjulet havde fundet en ny vej ned til dagens første plads, hvor man blot ”lige” skulle gå 300-500m ned igennem skoven. At det så var tættere på de 300-500km, er der vist udvekslet nok skældsord for, til vi behøves at fortsætte her. Med en bagende sol, og skoven lige i nakken, blev de store områder med sten og tang stille og roligt fisket af. Der var ikke den store aktivitet, men Lykkehjulet nappede selvfølgelig en Svillerbasse på de 45cm., som om aftenen fik lov til at solbade lidt på grillen. Lusk kunne kun se måbende til, da der et kort øjeblik efter, vendte en ørred lige i over fladen, da fluen blev hevet fri af vandet med et haleror så stor, som den største spandauer. Senere på dagen dukkede også Wolle, Fynbo og Abramovich op til dagens sidste fiskeri, inden der kom fut i grillen, og spillet op til ballondans. Aftenens underholdning stod Fynbo for ”han har i øvrigt engang fanget en gedde”. Lykkehjulet har igen lagt sig øverst i stillingen, og Abramovich napper det ene point for turens detalje, ved at jage en trekrog i armen.








