12. maj. Auuha sikke et vejr. Efter en kølig pilsner var der hurtig stemning for, en hyggetur i Luskes båd efter lidt fladbasser. Molle, Piskost, Kagemund og Lusk røg over stok og sten til Bønnerup. Sejlturen måtte dog opgives, da vinden var taget til. Turen gik derfor om til Sletterhage fyr, på sydsiden af Djursland. Solen bagte, pilsnerne smagte, og fladfisk blev hevet i land af alle.
En Geolog kom glædeligt forbi, for at fremvise et sjældent fund, og et spørgsmål til de gæve medlemmer, om de vidste hvad dette var. Lusk skød på det var en sten fra Oslo fjorden, der var havnet her under istiden og til stor undring passede det korrekt. Kagemund blev herefter bidt af den geologiske stemning og gik straks på jagt i stenene. Efter kort tid viste Kagemund sit talent, da han på rekordtid havde fundet en gul sten, fra en murstensvilla fra 1981. Det bliver spændende at se hans fremtidige fund, og han har dog også varslet om, han nu går målrettet efter den forstenede plettede prikfisk.





